Prison Break – En spændingsfyldt serie

  • 30. oktober 2018
  • /
  • Skrevet af:

Der findes i dag utroligt mange serier på nettet som man kan se, nogle bedre end andre. Det kan ofte være svært, at finde en ny serie, man skal se, da der er mange gode at vælge mellem. En serie man dog er nødt til at se, er Prison Break.

Prison Break er en serie, der overordnet set, handler om at nogle forbrydere undslipper fængslet. Ja, det kan lyde lidt kedeligt, når serien bliver beskrevet på denne måde, men tag ikke fejl, der ligger meget mere gemt bag.
Der er nu seks sæsoner i serien. Prison Break havde præmiere tilbage i 2006 i Danmark, hvor der var fem sæsoner. 10 år senere kom endnu en sæson, nemlig sæson seks. Utrolig mange mennesker havde ikke ventet, at der ville komme endnu en sæson, men da nyheden slap ud, kunne de mange fans ikke vente til den nye sæson kom.

Man følger en mand ved navn Michael Scofield, der kommer i fængsel for at ville røve en bank. Skulle man tro. Når nu dette bliver nævnt, er det fordi man senere i serien, finder ud af, at der var en bagtanke bag hans forbrydelse.
Serien kan være en smule langtrukken i begyndelsen, da man føler, der ikke sker så meget, men den er værd at vente på, og se videre. I slutningen af sæson to begynder tingene at tage fart, og der skal man virkelig holde fast i sofaen, for der bliver tingene spændende.

Hvert afsnit i serien varer en times tid, så der kan nå at ske utroligt mange ting, som gør, at man virkelig skal holde fokus når man ser den, ellers kan man hurtigt komme til at misse nogle vigtige detaljer, der får betydning senere i serien.

Det der gør, at serien er så spændende er, at der bag hver handling ligger en dybere mening, som man finder ud af efterhånden i serien. Man tager sig selv i, at sidde undrende tilbage efter et afsnit og tænke meget over, hvad der sker næste afsnit, eller hvad der egentlig skete i det forrige afsnit. Det er en serie der er absolut gennemtænkt og som holder spændingen hele vejen igennem.

Så næste gang, du sidder og mangler en serie at se, så tag et kig på Prison Break, du kommer ikke til at fortryde det.